Christian Dirschauers tale ved de danske årsmøder i Sydslesvig

Kære venner, når vi samles her i Medelby i dag, gør vi det ikke kun af tradition. Vi gør det, fordi vi er en del af et fællesskab. Et fællesskab, som generationer før os har bygget op med mod, vilje og en stærk tro på, at frihed aldrig er en selvfølge. 

Årets motto lyder: „Sydslesvig – friheden til at være nogen!” 

Det er et stærkt motto. For det handler om friheden til at være sig selv. 

Friheden til at tale dansk. Friheden til at leve dansk kultur og danske traditioner. Og friheden til at give det videre til næste generation. 

Vi ved her i Sydslesvig, at identitet ikke kun handler om grænser eller dokumenter. Den handler om tilhørsforhold. Om sprog. Om historie. Og om det fællesskab, man føler sig hjemme i. 

Derfor betyder kultur så meget. For kultur er ikke bare arrangementer og festdage. Kultur er det, der binder mennesker sammen. 

Det er minder, værdier og fortællinger. Det er følelsen af at høre til. 

Netop derfor er arbejdet for det danske mindretals kultur og identitet heller ikke en biting. Det er en vigtig politisk opgave. 

Som medlem af Landdagen og som repræsentant for SSW oplever jeg hver dag, hvor vigtigt det er, at det danske mindretal har en tydelig stemme. Mit arbejde handler ikke kun om almindelig politik. Det handler også om at sikre respekt for vores sprog, vores kultur og vores institutioner. 

Det handler om vores skoler. Om bibliotekerne. Om foreningerne. Og om de mange frivillige, der uge efter uge holder dansk liv levende i Sydslesvig. 

For mindretalspolitik handler ikke kun om fortiden. Det handler om fremtiden. 

Hvis unge mennesker også i morgen skal kunne sige: „Ja, jeg hører til det danske mindretal.” Så skal vi skabe gode rammer i dag. Så skal der være steder, hvor fællesskab kan opleves. Hvor dansk sprog og kultur er en naturlig del af hverdagen. Og hvor man mødes med respekt og anerkendelse. 

Jeg mener, at Sydslesvig sender en vigtig besked til både Danmark, Tyskland og resten af Europa. For mens nationale fællesskaber mange steder bliver udfordret, viser vi her noget vigtigt: At man godt kan bevare en stærk dansk identitet syd for grænsen. At et mindretal kan holde fast i sit sprog og sine traditioner – og samtidig være en positiv og aktiv del af samfundet omkring sig. 

Det er ikke kommet af sig selv. Det skyldes mennesker, der havde modet til at bygge bro. Mennesker, der troede på samarbejde og respekt. Og mennesker, der forstod, at forsoning er stærkere end nationalisme. 

Det kan vi være stolte af. 

Men frihed og fællesskab skal forsvares. Ikke med store ord. Men med engagement. Med ansvar. Og med viljen til at stå fast på vores værdier. 

I en tid med usikkerhed ser vi, hvor hurtigt mennesker kan blive sat op imod hinanden. Hvor hurtigt kulturel mangfoldighed bliver gjort til et problem. Netop derfor er vores opgave vigtigere end nogensinde. 

Vi skal vise, at åbenhed og et stærkt kulturelt fællesskab ikke er modsætninger. Tværtimod. Man kan godt være åben mod verden og samtidig holde fast i, hvem man er. 

Det danske mindretal har aldrig ønsket at være mere end andre. Men vi har altid kæmpet for retten til at være os selv. Og det er netop det, årets motto handler om: „Friheden til at være nogen.” 

Kære venner, Årsmøderne er mere end festlige traditioner. De er et synligt udtryk for vores fællesskab. De minder os om, hvor vi kommer fra. Men også om, hvilket Sydslesvig vi ønsker for fremtiden. 

Et Sydslesvig, hvor unge mennesker trygt kan leve deres danske identitet. Et Sydslesvig, hvor dansk kultur og dansk sprog fortsat har stærke rammer. Og et Sydslesvig, hvor mindretalspolitik bliver set som en naturlig del af et åbent og demokratisk samfund.

Det er værd at arbejde for. I foreningerne. I lokalsamfundene. Og også i Landdagen. 

For demokratiets styrke viser sig ikke kun i flertallet. Den viser sig i måden, man behandler sine mindretal på. 

Tak for fællesskabet. Tak for engagementet. Og tak for friheden til at være nogen. 


Tak for ordet.