Avaaraq Olsens tale i anledning af Grønlands nationaldag

Avaaraq Olsenip oqalugiaataa Ullortarsuarmut atatillugu

Asasakka innuttaasut tamassi – maani Nuup Saavani inuiattut ullorsiornitsinni najuuttusi. Siullermik inuiattut ullorsiornitsinni uummammit pisumik pillungaaritsi.

Kingumunaasiit inuiattut ullorsiornerput maani peqatigalusi aallarnissavarput. Ukioq manna ullumeqqissaaq nammineerluta erfalasutta amuneqaqqaarpiarneraniit ukiut 40-nngortorsiorpagut. Ukiuni kingullerni, pisuni assigiinngitsuni, erfalasutta ataatsimoorussatta pingaaruteqassusia misigisaqattaarparput. Erfalasorput inuiattut ullorsiornitsinni taamaallaat tulluusimaarluta amusanngilarput, aammali nittarsaattarparput timersornerup iluani, nalliuttorsiornerni, aammali massakkut nunat tamalaat akornanni kinaassutsitsinnik nammineerlutalu oqartussaassuseqarnitta tatineqannginnissaanik ersersitsinermi takutittarlugu. Erfalasorput nammineq kinaassuseqarnitsinnik takutitsisuuinnarani aamma inuiaqatigiinni qanorluunniit tunuliaquteqaraluarutta inuiattut ataatsimoorfigaarput.

Uagutsinnit siulliullutik maani Issittumi nunaqartut, siuligut, nuna manna ineriartortitseqataaffigisimavaat uagut maani inuuginnarsinnaanissarput qulakkeerniarlugu. Nunami pinngortitagissaartumi peqqarniissinnaasumili uumaannarnissamut pisariaqartinneqartut tassaapput ataqatigiinnissaq aamma nukiit tamarmik tunniussaqaqataallutik kivitseqataanissaat. Taamaattumik naak ullumikkut nunatut, aammali kommunitut, inuttullumi ataasiakkaatut killiffigut assigiinngitsutigut imaannaanngissinnaasutut taaneqarsinnaagaluartut, taamaattoq aamma inuiaqatigiittut kommunitullu killiffitsinni nukittuffigisagut ullormi matumani ersarissarusuppakka. Taakkuummata aqqutini suniluunniit qaangiiniarnissatsinnut nukinnik aallerfigalugillu ataatsimoorfigisartakkagut. Inuiaqatigiiuvugut ataatsimuullaqqissut, ikiuukkumatuut, kulturikkut nukittuumik inissisimasut, naleqartitatsinnik takutitsillaqqissut kiisalu qanorluunniit aqqusaagaqaraluaraangatta taqitsitassaanngitsut. Soorlu ullumikkut maani nikorfanitta tamanna uppernarsaraa.

Nunatut nammineerusuttutut inissisimatilluta, kommunimi uagut innuttaasut pillugit sulinitsinni sapinngisamik ataqqinnittumik ataqatigiissumillu sullissinissarput ukkataraarput, sumiiffinni assigiinngissutsit ataqqillugit, inissaqartillugit peqataatillugillu. Kommunitut nukittuutut inissinnissamut innuttaasut nukittuut pisariaqartippagut, tamannalu aallartittarpoq meeraanermiit pitsaasumik toqqammavissilluarneqarnikkut, kiisalu inersimasut akisussaaffimmik tigusillutik maligassiuinerisigut. Taakkununnga sinaakkutit pitsaasut pilersinniarlugit kommuneqarfitsinni meeqqanut ilaqutariinnullu nutaamik politikkiliornitsinni meerartatta pisariaqartitsisut ikiorneqarnerisa saniatigut ilaqutariit tamarmiullutik ikiorneqartalernerat siusissukkullu iliuuseqartarnerit ukkataraagut. Borgmesteritut kommunimi qinikkat sinnerlugit innuttaasuususi sutigut tamatigut peqataatinneqarnissarsi tusaaneqarnissarsilu pingaarteqaakka. Qanimut oqartussaaqataaneq angusinnaavarput aatsaat peqatigiikkutta, peqatigiikkaangattami nukiit siunertamut eqqortumik aatsaat atorsinnaalersarpagut angusassanullu pilertornerusumik qanillattorsinnaalersarluta.

Uani qinigaaffimmi nutaami atuutileqqammersumi, inuup kiffaanngissuseqarneranik, aamma inooqataanikkut nammineerluni inuunerminik ilusilersuisinnaalluni akisussaassuseqarneranik upperinninneq tunngavigalugu, suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarpugut. Tamanna aamma isumaqarpoq innuttaasut sumiikkaluarunilluunniit naligiimmik periarfissinneqarnissaat pingaartikkipput. Kommunitut alloriaqqinnissatsinnut nukiit piginnaanerillu pigisagut atorluassavagut inerisaavigeqqissallugillu. Taamaattumik nukigut akaareqatigiinnermut, ataqqeqatigiinnermut kivitseqatigiikkusunnermullu saatillugit immitsinnut siuariartortissaagut.

Inuiaqatigiittut susassaqatigiittuartuusimavugut, tamannaavorlu aamma suniluunniit aaqqiissutissani tamaginni qitiulluinnartoq. Kommunitsinni susassaqarfiit assigiinngitsut peqatigalugit kommune nukittooq pitsanngorsaanerillu pisariaqartut ingerlatissavagut. Inuussutissarsiortut, kajumissutsimik suliaqartut, kikkulluunniit innuttaasut tamarmik peqatigiilluta kivitseqatigiinnissarput qulakkeersinnaavarput aporfissaasinnaasut pivallaarnagit kisiannili periarfissanut, aaqqiissutissanut, pitsanngorsaatissanut ineriartorfissanullu tappikkutta. Upperaarami tamatta tunniussassaqartugut iliuuseqaqatigiissinnaasugullu, aamma ataatsimut tapersersoqatigiinneq aallaavigalugu kattukkaangatta, soorlu timersornerup iluani, nukik pilersittagarput qanoq angitigisarnersoq takusareerparput misigisareerlugulu. Taannalu nukik pilersittagarput ulluinnarni timitalimmik aamma pigisariaqaripput isumaqarpunga.

Naggataatigut ullormi matumani inuiattut ullorsiornitsinni oqaatigerusutama ilagaat Kommuneqarfik Sermersuumi – Kitaaniit Tunumut – sineriammeersunik innuttaasorpassuaqarfiusumi, siuariartorneq ineriartornerlu pilersittagarput assut tulluusimaarutigigakku. Anersaaq taanna pigalugu siunissaq kingulissatta kingornutassaat pillugu patajaatsumik sulissaagut, immitsinnut kaammattoqatigiinneq, nersualaarneq, upperineq ikioqatigiinnerlu atorlugit. Taakkuummata inoqatitta suli pitsaanerusumik inissinnissaannut sunneeqataasartut. Kommunitsinni unammillernartut akimorlugit takorluugaqartarpugut mikinngitsunik, soorluttaaq aamma Nuuk tassaalersikkusukkipput Issittumi kulturikkut illoqarfiit pingaarnersaat. Taamatut oqareerlunga naqissuseqqiinnassavara kommunitsinni tamavissi pisariaqartinneqarassi, aammalu kommunerput ilusilersortuassavarput tamatsinnut kinguaariinnullu tullernut najugaqarfigiuminarsarlugu. Pisussaaffitta tassa pingaarnersaat. Nuannaarutigaara maani peqatigalusi inuiattut ullorsiornerput erfalasuttalu ukiunik 40-nngortorsiornerani inuiattut tulluusimaarutigisatsinnik kinaassuseqarluta ulloq manna aallarnersinnaagatsigu.

Tamassi uummammik pisumik inuiattut ullorsiornitsinni pilluaqqigitsi ullorsiorluarisilu!

Kære alle, som er til stede her i Nuup Saava til Nationaldagen. Først og fremmest – af hjertet, stort tillykke med vores Nationaldag.

Igen i år skal vi i fællesskab begynde fejringen af Nationaldagen.

Og netop i år kan vi også fejre, at det er 40 år siden, vi for første gang hejste vores flag. I de senere år har vi mange gange kunnet mærke betydningen af vores fælles flag i forbindelse med forskellige begivenheder.

Vi hejser ikke blot flaget for at vise vores stolthed over Nationaldagen – vi hejser det også ved sportsbegivenheder, jubilæer og for at tydeliggøre, at vores selvstyre og identitet ikke må svækkes i den tid, vi lever i blandt verdens lande.

Vores flag viser ikke blot vores identitet, men også vores fællesskab – uanset vores forskellige baggrunde.

De første arktiske folk, som var her før os – vores forfædre – har været med til at udvikle dette land og sikret, at vi fortsat kan leve her.

Fællesskab og evnen til at løfte i flok ved hjælp af alles styrker er egenskaber, vi fortsat har brug for, for at kunne leve her i den storslåede, men til tider barske natur.

Derfor – på trods af den situation, vi står i som land og som kommune, og på trods af at vi hver især befinder os forskellige steder i livet – vil jeg i dag fremhæve, hvor langt vi faktisk er nået takket være styrken i vores samfund.

Det er netop i fællesskabet, vi henter vores styrke, når vi skal overvinde de barrierer, der står i vejen for os. Vi er et folk, der er gode til at samle os, vi er hjælpsomme, og vi har en stærk kultur.

Vi står fast på vores værdier, og vi er et folk, der ikke lader sig undertrykke – uanset hvilke udfordringer vi møder. At vi står her i dag, er i sig selv et levende bevis på det.

I takt med, at vi som land ønsker mere selvstændighed, arbejder vi i kommunen for borgerne med fokus på sammenhæng og respekt i vores service.

Vi bestræber os på at møde borgerne med respekt, rummelighed og inddragelse.

Vi har brug for stærke borgere for at sikre en stærk kommune og et stærkt samfund – og det begynder med et godt fundament fra barnsben, samtidig med at de voksne tager ansvar og er gode rollemodeller. Med det for øje har vi i kommunen sat fokus på at støtte hele familien og på en tidlig indsats, samtidig med at vi udvikler en ny politik for at hjælpe sårbare børn.

Som borgmester og på vegne af kommunalbestyrelsen lægger jeg stor vægt på, at I borgere skal inddrages i alt, og at I bliver hørt.

Det er kun i fællesskab, vi kan opnå nærdemokrati. Og det er først, når vi står sammen, at vi bruger vores kræfter rigtigt og hurtigere kan nærme os de mål, vi har sat os.

I denne nye valgperiode, som netop er trådt i kraft, har vi indgået en samarbejdsaftale, som bygger på individets frihed og troen på, at vi hver især kan tage ansvar for at forme vores liv gennem sociale fællesskaber.

Denne aftale betyder også, at vi lægger stor vægt på, at alle borgere – uanset hvor de bor – skal have lige muligheder. I forhold til det næste skridt, vi skal tage som kommune, skal vi udnytte vores styrker og kompetencer og arbejde videre med udviklingen.

I det arbejde skal vi også rette vores fokus mod at respektere hinandens forskelligheder og have et fælles ønske om at løfte i flok.

Som samfund har vi altid været forbundet med hinanden – og disse relationer er vigtige i alle løsninger.

For at holde kommunen stærk, skal vi samarbejde på tværs af kommunens områder og arbejde for at forbedre forholdene, hvor der er behov.

Erhvervsdrivende, frivillige og alle borgere – uanset hvem vi er – kan sammen sikre, at vi løfter i flok. Vi skal ikke fokusere på barrierer, men have øje for muligheder, løsninger og udvikling. Jeg tror på, at vi alle har noget at bidrage med, og at vi alle kan handle.

Vi har allerede set, hvor stærke vi kan være, når vi samler os for at støtte hinanden – for eksempel i sportsverdenen.

Og den styrke og vilje, der bliver skabt der, har vi også brug for i vores hverdag.

Til sidst, på denne vores Nationaldag, vil jeg gerne sige, at jeg er meget stolt af, hvor langt vi i Kommuneqarfik Sermersooq – som dækker mange borgere fra vest- til østkysten – er nået, og hvor meget vi fortsat udvikler os.

Det er med denne ånd, vi skal arbejde stabilt og målrettet for den arv, vi efterlader til de kommende generationer. Ved at motivere hinanden, rose hinanden, tro på hinanden og hjælpe hinanden. For disse ting er med til at skabe bedre livsvilkår for vores medmennesker.

I vores kommune tænker vi ikke småt – vi tænker større end de udfordringer, vi står overfor.

Vi ønsker, at Nuuk skal blive Arktis’ kulturhovedstad. Og med dette vil jeg understrege: Vi har brug for jer alle i vores kommune.

Vi skal altid fortsætte med at forme vores kommune, så den bliver et godt sted at bo – for os alle og for de kommende generationer. Det er vores vigtigste opgave.

Jeg glæder mig over, at vi er samlet her i dag for at fejre vores Nationaldag og for at fejre, at vores flag fylder 40 år – et symbol på vores identitet og vores stolthed som folk.

Endnu en gang – af hjertet, stort tillykke til jer alle med vores Nationaldag. Jeg ønsker jer en rigtig god dag!