Kære EEO’ere. Kære erhvervsskoleelever. Kære samarbejdspartnere.
I dag har EEO meget at fejre. Jeg vil starte med at sige noget helt enkelt: erhvervsskoleeleverne har aldrig haft lige så meget at sige, end vi har lige nu.
Og jeg har haft min gang i elevbevægelsens hus i et par år nu, også da jeg var hovedbestyrelsesmedlem. Det var jeg rigtig glad for, og jeg har oplevet den dygtighed og engagement, der præger EEO, og jeg glæder mig til at arbejde endnu tættere sammen med alle i huset. Det bliver rigtig spændende - så tak for det.
Og så vil jeg også gerne sige til dig Mads, at det bliver svært at komme efter dig. Du ved, at jeg sætter dig meget højt. Jeg har sat stor pris på at du altid er meget generøs til at dele ud af din erfaring og din viden. Særligt hvis det handler om håndværksmæssighed, hvordan man får en snedkerstol til at sidde lige i skabet, eller tavs viden, som jeg stadig ikke helt ved hvad betyder.
Jeg værdsætter virkelig det venskab og den fortrolighed, vi har haft igennem lang tid.
Du har klaret det enormt flot. Du har meget af æren for at vi i EEO i dag har sat historisk store elevaftryk på det kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasium, EPX. Jeg tænker naturligvis på din indsats i ekspertgruppen med jeres anbefalinger, som vi får at se om en uge.
Jeg håber du kommer til at finde dig til rette i dit nye embede som FN Ungdomsdelegat. Og så har jeg da også en lille gave til dig, som du dog først får i hænderne i Januar.
