Hej, og velkommen til årets nytårstale 2026. Skal vi ikke starte med en lille præsentation?
Jeg hedder Aliha, og jeg er 11 år gammel, og jeg bor i Bagsværd. I det nye år håber jeg at lære nye ting, møde nye super seje mennesker og have en masse sjov. Jeg ønsker også, at vi børn og voksne kan gøre en forskel og gøre verden til et bedre sted. Her kommer min nytårstale. Tag godt imod den.
Når vi tager et tilbageblik på 2025, så har politikerne sat fokus på sociale medier. De har lavet en regel om, at man skal være 15 år for at få sociale medier. Men der er selvfølgelig grunde til, at de gør det. Det sker netop for at beskytte børn og unge i den digitale verden, eller fordi der sker meget på nettet.
Der er sket en masse ting i 2025. Blandt andet har det været et år med meget krig, som er gået ud over mange uskyldige mennesker. Men hvad kan vi gøre for at hjælpe dem? Vi kunne hjælpe alle dem, der er i krig.
Sende nødhjælp, lade dem komme til Danmark og få et godt liv her. Så har vi faktisk gjort verden til et meget bedre sted.
I 2026 kan vi børn hjælpe og gøre noget vigtigt. Vi kan prøve at være lidt bedre ved hinanden. Ikke fordi vi skal være perfekte, men fordi små ting faktisk hjælper. Vi kan måske hjælpe dem, der er alene. Vi kan hjælpe, når en klassekammerat kæmper med noget svært. Vi kunne også selv tage nogle pauser, hvis vi har det svært. Hvis vi føler os alene eller ensomme, så glemmer vi helt at være glade, lege og grine. Og husk at være kreative, for det hjælper.
Og måske skal vi gøre noget for at hjælpe vores verden, for eksempel slukke lyset, når vi går. Og ikke smide skrald i naturen.
Hvis alle i Danmark bare gør en lille ting bedre, så kan 2026 blive et år, hvor der er lidt mere glæde, lidt mere fællesskab og lidt mere håb for os alle sammen.
Jeg er 11 år og ved måske ikke så meget, men jeg ved noget om at være barn i Danmark. Mange børn har det godt. Vi går i skole, vi har venner, vi har fritidsaktiviteter og voksne, der passer på os. Men der er også børn, som ikke altid har det let. Nogle føler sig ensomme, nogle bliver drillet, og nogle føler sig usynlige. Så de glemmer at være glade. Jeg vil have et Danmark, hvor børn kan føle sig trygge og kan være glade og snakke alt, hvad de vil, uden at føle sig presset eller ensomme.
Det er også vigtigt, at vi passer bedre på dyrene. Vi hører hele tiden om, hvordan folk bare smider plastik, så det havner i havet, og dyr, der bare dør.
Dyrene har altså også et liv.
De har lov til at leve frit. De hjælper også mennesker. Og det får mig til at tænke over, hvad vi kan gøre for, at dyrene har et bedre sted at være. Det behøves ikke at være noget stort. Måske bare flere skraldespande så vi har flere steder at smide skrald ud. Eller gøre andre opmærksomme. Fortæl venner, familie og kollegaer, at det er vigtigt at smide affald i skraldespanden og ikke i naturen. Ellers sørg altid for at have en pose med, når du er ude, så du nemt kan tage dit affald med hjem.
Vi ser løbende, at der sker mange klimaforandringer i verden. Derfor skal vi alle bidrage til at passe bedre på vores klode. Store forandringer starter ofte med små skridt. Måske skal vi starte med at se indad som menneske.
Nu vender vi til emnet samfundet. Vi skal være gode ved hinanden, både i skolen og på nettet. Hvis vi hjælper hinanden og hører på hinanden, kan vi faktisk gøre en stor forskel sammen. Så vi skal være glade for, at vi har hinanden, og at vi har venner og lærere og ikke mindst familie. Så brug det.
Tusind tak for, at I lyttede. Det sætter jeg virkelig pris på. Vi kan gøre verden til et bedre sted. Vi skal bare lytte til hinanden.
Kærlig hilsen Aliha.
Gud bevare alle børn og voksne i Danmark.
Godt nytår.
