Det første jeg tænker på, når jeg ser maleriet af vulkanen i udbrud, er nye følelser eller det at gå igennem en hård udvikling. Hvordan en eksplosion kan give jorden frugtbarhed og længere levetid. Jeg har ofte tænkt på mig selv og andre mennesker, som netop vulkaner på jorden. For som mennesker, brænder vi altid for noget i vores liv. Drømme, identitet, nationalitet, kærlighed. Jeg tænker på Tove Ditlevsen der skrev “da virkeligheden brød ind i dit hjerte”. Jeg ser håb i de svære ting og tider. Hver eksplosion gøder jorden, gør den frugtbar, forlænger dens levetid. Som os mennesker når vi udsættes for interne vulkaner Springer vi i et øjeblik. For derefter at kunne leve et mere frugtbart liv.
بعد كل بركان ف بستان
بعد كل بركان ف بستان
For efter et hvert vulkanudbrud, vokser en lund frem.