Thit Jensen
Vi er igang med at digitalisere Thit Jensens mange foredrag, der løbende vil opdateret til denne side.
Thit Jensen (1876-1957) var forfatter og debattør, der gennem sine romaner og sin foredragsvirksomhed kæmpede for kvinders rettigheder og stilling.
En udsædvanlig personage
Hun var usædvanlig i sin samtid: selvstændig og rapkæftet med en cigar hængende i mundvigen. – Og så siges hun, at haft en gevaldig gennemslagskraft på en talerstol.
Thit var en mangefacetteret person, på den ene side levede hun det meste af sit liv som udskejende ugift, og hun var ikke bleg for at udlevere sit eget intime liv i sine bøger. På den anden side plæderede hun for ægteskabet som den ultimative institution, og hun bakkede op om husmødre ved bl.a. at være med til at stifte Københavns Husmoderforening i 1917 som et modsvar til Marie Christensens forening for Københavns Tjenestepiger.
Af mere kuriøs karakter var Thit Jensens interesse for den spiritistiske bevægelse, og af mere dubiøs karakter var hendes engagement i at fremme racehygiejne. Spørgsmålet om børnebegrænsning hang for hende tæt sammen argumentet om at lade kvinder føde "færre men bedre børn."
Thit var en mangefacetteret person, på den ene side levede hun det meste af sit liv som udskejende ugift, og hun var ikke bleg for at udlevere sit eget intime liv i sine bøger. På den anden side plæderede hun for ægteskabet som den ultimative institution, og hun bakkede op om husmødre ved bl.a. at være med til at stifte Københavns Husmoderforening i 1917 som et modsvar til Marie Christensens forening for Københavns Tjenestepiger.
Af mere kuriøs karakter var Thit Jensens interesse for den spiritistiske bevægelse, og af mere dubiøs karakter var hendes engagement i at fremme racehygiejne. Spørgsmålet om børnebegrænsning hang for hende tæt sammen argumentet om at lade kvinder føde "færre men bedre børn."
Frivilligt moderskab
Hendes mest berømte foredrag er fra 1924 og hedder ”Frivilligt moderskab eller kultiveret forældrefølelse”. Hun satte Danmark i brand, da hun i 1924 rejste land og rige rundt og agiterede for børnebegrænsning – dvs. viden om kvindekroppen i almindelighed og prævention i særdeleshed. Foredraget er en tur de force i argumenter for lovliggørelse af prævention og oplysning om svangerskabsforebyggelse.
”I hvor mange jammerlige, halvpantsatte Hjem ligger der ikke en Moder, der har født 11-12 Børn, har vadsket Trapper og Kontorer og er endelig faldet for Aarebetændelse. Hvad der skal blive af hende og de 12, bekymrer paa det Stadium ikke mere Manden.”
”Hvorfor ikke vise Moderen den Skaansel, Samfundet den Økonomi, og de Stræbsomme det Hensyn at lade hende i Tide lære, hvordan hun skal leve sit Ægteskab uden Strid med sin Ægtefælle, uden at bryde Loven, uden at falme før Tiden – ved ikke at faa flere Børn, end hun kan passe og han forsørge.”
Prævention ansås for usædeligt og var ulovligt at reklamere for og forhandle. Derudover frygtede man, at børnetallet ville falde drastisk, hvis kvinder fik ret til selv at bestemme over deres reproduktion. Men det standsede ikke Thit.
Thit var stærkt påvirket af sin egen mors 12 børnefødsler, der havde ødelagt hendes krop og tæret hårdt på hendes psyke - og så levede hun selv, som erotisk væsen, konstant med frygten for uønskede graviditeter. Det kunne mange kvinder spejle sig i i 1920’erne, og Thit fyldte forsamlingshus efter forsamlingshus på trods af stor kritik og hån fra de etablerede medier.
Prævention ansås for usædeligt og var ulovligt at reklamere for og forhandle. Derudover frygtede man, at børnetallet ville falde drastisk, hvis kvinder fik ret til selv at bestemme over deres reproduktion. Men det standsede ikke Thit.
Thit var stærkt påvirket af sin egen mors 12 børnefødsler, der havde ødelagt hendes krop og tæret hårdt på hendes psyke - og så levede hun selv, som erotisk væsen, konstant med frygten for uønskede graviditeter. Det kunne mange kvinder spejle sig i i 1920’erne, og Thit fyldte forsamlingshus efter forsamlingshus på trods af stor kritik og hån fra de etablerede medier.
Den sidste valkyrie
Thit Jensen var en utrolig flittig forfatter og udgav næsten 30 romaner, lige så mange skuespil og noveller og turnerede med over 20 foredrag i både Danmark, USA og Skandinavien.
I 1949 modtog hun Den Kgl. Belønningsmedalje i guld, også kendt ”Damernes Ridderkors”, for sit forfatterskab.
Hun har siden fået tilnavnet "Den sidste valkyrie" – som egentlig var titlen på hendes roman om vikingedronningen Thyra Danebod.
I 1949 modtog hun Den Kgl. Belønningsmedalje i guld, også kendt ”Damernes Ridderkors”, for sit forfatterskab.
Hun har siden fået tilnavnet "Den sidste valkyrie" – som egentlig var titlen på hendes roman om vikingedronningen Thyra Danebod.