Danske Taler koncentrerer sig om taler på dansk, taler holdt på dansk grund eller taler med relation til eller vigtighed i forhold til Danmark.
Talerne i samlingen udvælges på grundlag af
3 væsentlighedskriterier
1. Samfundsmæssig relevans
2. Historisk betydning
3. Særlig retorisk kvalitet
Kravet til væsentlighed baseres på et politisk, historisk og retorisk skøn.
Danske Taler prioriterer følgende taletyper:
| a. |
1. Taler holdt af fremtrædende personer i den etablerede offentlighed: regenter, regeringsledere, ministre, folketingsmedlemmer, organisationsledere, erhvervsledere samt personer der på anden vis øver indflydelse og sætter dagsorden. 2. Taler holdt af personer der positionerer sig i forhold til det etablerede samfund. Dvs. taler der udspringer af mindre, politiske partier, græsrodsorganisationer og øvrige alternative bevægelser der søger at påvirke den samfundsmæssige dagsorden. |
| b. |
1. Taler der kan betragtes som historisk vigtige.
2. Taler holdt i forbindelse med begivenheder i det offentlige rum (debatter, demonstrationer, indvielser, fejringer osv.).
3. Taler holdt på tilbagevendende politiske eller kulturelle mærkedage. |
| c. |
Taler af særlig retorik-teknisk interesse; spektakulært sprog (nydannelser, udsmykning, metaforbrug mm.), eksperimenterende form, særegen situationsforståelse, alternativ appel eller argumentation. |
Danske Taler stræber efter bredhed i samlingen og ønsker derfor:
- Historiske såvel som samtidige taler
- Taler fra alle lag og interessesfærer i samfundet
- Taler repræsenterende et bredt og dækkende spektrum af politiske overbevisninger
Vi opfordrer alle der måtte råde over interessante talemanuskripter, til at udlåne materialet til Danske Taler.
OBS! Danske Taler beskæftiger sig ikke med taler der ved deres indhold eller udtryk bringer sig på kant med dansk og/eller international lovgivning. |